Vilkår for aftalekunder
Vilkår
Følgende Bizz betingelser er gældende fra d. 1. oktober 2024.
1.1 FANØLINJEN ejes og drives af Molslinjen A/S, Færgevej 7A, 8000 Aarhus C, CVR. 17 88 12 48. Enhver aftale med FANØLINJEN indgås således med Molslinjen A/S som modpart.
1.2 En aftale om FANØLINJEN Bizz er en aftale mellem FANØLINJEN og en kunde om overførsel af et køretøj til specielle priser inden for vilkår beskrevet i afsnit 3.1
2.1 En ny aftale om FANØLINJEN Bizz indgås online på www.fanølinjen.dk. Aftalegrundlaget er disse vilkår og en online aftale samt aktuel prisliste for FANØLINJEN Bizz. Gældende vilkår samt prisliste kan hentes på www.fanølinjen.dk
2.2 Ved indgåelse af aftalen vælger kunden at registrere nummeret på en eksisterende BroBizz fra FANØLINJENs bizz-udsteder BroBizz A/S som ønskes benyttet eller bestille en BroBizz hos BroBizz A/S på www.brobizz.com mod betaling af depositum og efterfølgende registrere sin BroBizz på aftalen hos FANØLINJEN på www.fanølinjen.dk
2.3 Ved indgåelse af aftalen giver kunden sit samtykke til, at FANØLINJEN og BroBizz A/S udveksler oplysninger som beskrevet i følgende- Fakturering og betaling ved anvendelse af BroBizz i forbindelse med rejser med FANØLINJEN, foregår via BroBizz A/S i henhold til de vilkår, som BroBizz A/S har opstillet
- FANØLINJEN modtager automatisk oplysninger fra BroBizz A/S om kunden, herunder navn, adresse, telefon, mobil og email-adresse
- FANØLINJEN udveksler opdateringer af oplysninger med BroBizz A/S medmindre du udskifter din BroBizz
- Har du fået en ny BroBizz aftale skal du blot logge ind på din aftale og ændre dine oplysninger, så det korrekte BroBizz-nummer er registreret
- FANØLINJEN videregiver alle nødvendige oplysninger til BroBizz A/S om kunden til brug for korrekt opkrævning af kunde for rejser med FANØLINJEN.
2.4 Kunde modtager bekræftelse med aftalenummer og adgangskode pr. email umiddelbart efter online registrering. Aftale er gyldig, når kunde modtager bekræftelse fra FANØLINJEN og fysisk er i besiddelse af den på aftalen registrerede BroBizz.
2.5 Ved indgåelse af aftalen skal kunden være opmærksom på følgende:
- Grundejer: Kunden skal sende nyeste BBR/Bidragsopgørelse, som maksimalt må være 1 år gammel. Den skal indeholde fulde navn samt adresse på ejeren.
- Til Fastligger: Kunden skal sende kopi af kontrakten med campingpladsen, som skal være fra den gældende sæson.
- Til Ø-pendlere: Kunden skal sende nyeste bopælsattest, som maksimalt må være 6 måneder gammel.
3.1 Vilkår for brug af aftalen:
FANØLINJEN Bizz Standard gælder overførsel af en valgfri personbil (totalvægt 3.500 kg, længde maks. 6 m) inkl. 9 personer.
FANØLINJEN Bizz Business gælder overførsel af en valgfri personbil (totalvægt 3.500 kg, længde maks. 6 m) inkl. 9 personer. FANØLINJEN Bizz Business giver pladsgaranti fra Esbjerg for personbil på færgen under normale trafikforhold ved check-in senest 10 minutter før planmæssig afgang. Denne pladsgaranti bortfalder dog, hvis en anhænger er tilkøbt.
FANØLINJEN Bizz 10 produktet udgik pr. 1. september 2016, og alle aftaler udløb senest 31. august 2017.
FANØLINJEN Bizz MC gælder for valgfri MC inkl. 2 personer. Aftalen kan ikke benyttes ved rejse med sidevogn/anhænger.
FANØLINJEN Bizz Grundejer gælder overførsel af en valgfri personbil uden anhænger person/personer på Bidragsopgørelse eller BBR-meddelelsen. (totalvægt 3.500 kg, længde maks. 6 m) inkl. 9 personer. Dokumentation kræves tilsendt i form af kopi af nyeste Bidragsopgørelse max 1 år gammel, eller BBR-meddelelse med fuldt navn og adresse. Benyttelse af aftalen er forbeholdt den/de registrerede person/personer på Bidragsopgørelse eller BBR-meddelelsen.
FANØLINJEN Bizz Fastligger gælder overførsel af en valgfri personbil uden anhænger. Som Fastligger på Fanø skal du uploade en kontrakt eller en kvittering fra campingpladsen, som indeholder dit navn og din adresse. Kvitteringen fra campingpladsen skal være gyldig for den indeværende sæson.
FANØLINJEN Bizz Ø-pendler for fastboende på Fanø gælder overførsel af den på aftalen registrerede personbil uden anhænger (totalvægt 3.500 kg, længde maks. 6 m) inkl. 9 personer eller den på aftalen registrerede MC med eller uden sidevogn og anhænger inkl. 2 personer. Venligst bemærk, at denne aftale ikke kan benyttes af biler med gule nummerplader. Dokumentation kræves tilsendt i form af nyeste bopælsattest, max 6 måneder gammel fra Fanø Kommune og kopi af køretøjets registreringsattest. Aftalen tilhører det køretøj, der er registreret på aftalen. Aftalen vil kun blive godkendt, hvis navnet på bilens registreringsattest og bopælsattesten stemmer overens. Registreringsattest skal forevises ved billetkontrol. Ø-mærkat afhentes på Esbjerg Havn i driftscenteret, når aftalen er indgået, og skal klæbes på forruden. Hvis aftalen indgås til MC, skal ø-mærkat også afhentes på Esbjerg Havn i driftscenteret. Denne ø-mærkat klistres på din BroBizz. Ø-mærkaten giver pladsgaranti til de første 8 ø-pendlere på hver afgang. Anskaffes ny bil, afhentes ny ø-mærkat på Esbjerg Havn i driftscenteret. Dokumentation kræves ved afhentning af ø-mærkater i form af kopi af bopælsattest fra Fanø Kommune og kopi af registreringsattest.
FANØLINJEN Bizz Erhverv gælder overførsel af en bil, længde indtil 6 meter eller over 6 meter, totalvægt maks. 3.500 kg, inkl. fører. Bil skal være indregistreret i CVR/SE nummer udelukkende til godstransport eller godstransport kombineret privat/erhverv. Biler på hvide plader kan ikke benytte denne aftale. Registreringsattest skal uploades ved oprettelse af aftale, og forevises ved billetkontrol. Det er muligt at tilkøbe billet til flere personer i bilen. Aftalen/BroBizz kan ikke benyttes, når der medbringes anhænger/ campingvogn.
FANØLINJEN Bizz Standard Erhverv gælder overførsel af en valgfri personbil (totalvægt 3.500 kg, længde maks. 6 m) inkl. 9 personer. Aftalen/BroBizz kan ikke benyttes, når der medbringes anhænger/ campingvogn.
3.2 Bizz kan kun benyttes til 1 køretøj pr. afgang. Kunden skal montere bizz indenfor i forruden på bil. Bizz skal placeres øverst i midten. Såfremt kunden ikke ønsker at køre med bizz i forruden hele tiden, skal den monteres inden der køres ind på havneområdet. Hvis bizz ikke medbringes, eller BroBizz-aftalen hos BroBizz A/S ikke er aktiv, kan FANØLINJEN Bizz aftalen ikke benyttes. Kunden må købe standardbillet, og har ikke efterfølgende mulighed for refusion.
3.3 Pris for overførsel fastsættes ud fra den til enhver tid gældende prisliste på afrejsedato, og opkræves sammen med den indeværende periodes første rejse.
3.4 Fakturering og betaling for rejser med BroBizz foregår efter check-in via BroBizz A/S.
3.5 Kunde accepterer at FANØLINJEN kan fotografere køretøjet ved check in.
3.6 Billetkontrol: Der udføres billetkontrol på rederiets færger. Hvis kunde ikke kan forevise gyldig rejsehjemmel og legitimation, når dette er påkrævet i henhold til vilkår, eller vilkår for brug af aftalen ikke er fulgt, udskrives kontrolafgift på kr. 750,00. Kontrolafgift skal betales sammen med ny gyldig billet.
4.1 De af kunden afgivne oplysninger, samt de oplysninger som FANØLINJEN får overført fra BroBizz A/S, anvendes til administration af FANØLINJEN Bizz produktet. Oplysningerne kan også anvendes til målretning af informationer og tilbud.
4.2 FANØLINJEN forbeholder sig ret til med almindelig post, email eller sms at sende generelle orienteringer til kunden, herunder trafikinformation fra FANØLINJEN.
4.3 FANØLINJEN vil, såfremt kunden har givet accept hertil, sende elektroniske nyhedsbreve og tilbudsmail til kunden på email og via sociale medier. Elektroniske nyhedsbreve og tilbudsmail omfatter såvel markedsføring af produkter solgt af FANØLINJEN som markedsføring af produkter fra BroBizz A/S.
4.4 Du har ret til indsigt i de personoplysninger, som FANØLINJEN behandler om dig. Du har også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen og til at bede om, at urigtige eller vildledende oplysninger slettes eller berigtiges. Henvendelse kan ske via persondata@molslinjen.dk.
5.1 Kunden kan til enhver tid opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Opsigelse skal ske skriftligt. Opsigelse giver ikke kunden ret til forholdsmæssig refusion af årsafgift og/eller refusion af ikke benyttede forudbetalte rejser via BroBizz A/S.
5.2 Såfremt kunden tilbagekalder samtykket i punkt 2.3, udgør dette opsigelse af aftalen med øjeblikkelig virkning.
5.3 Aftalen er gældende 12 måneder fra første rejsedato. Efter udløb af 12 måneders periode fornyes aftalen automatisk ved første rejse. En benyttelse efter udløb anses som fornyelse af aftalen for 12 måneder.
5.4 Aftalen ophører øjeblikkeligt, såfremt kunde misbruger eller forsøger at misbruge aftalen.
5.5 Aftalen er uoverdragelig for kunden.
6.1 FANØLINJEN kan ændre aftalevilkår med en måneds varsel. Såfremt kunden ikke opsiger aftalen inden for denne måned betragtes dette som accept af de nye aftalevilkår. Varsling kan ske med almindelig post, email og sms.
7.1 Aftalen er undergivet dansk ret. Henvendelse til FANØLINJEN kan ske pr. email til kundeservice@fanoelinjen.dk eller skriftligt til FANØLINJEN, C/O Molslinjen A/S, Færgevej 7A, 8000 Aarhus C. I øvrigt henvises til www.fanølinjen.dk for yderligere oplysninger.